Flodkrydstogt på Rhinen
Fra Dusseldorf
Dag 1 Check-in på skibet, Dusseldorf
​
Düsseldorf, hovedstad og næststørste by i delstaten Nordrhein-Westfalen, er en blanding af det gamle og det ny Tyskland. Den gamle bydel, Altstadt centralt beliggende bag Rhinpromenaden, har tilnavnet ”Verdens Længste Bar” grundet de omkring 300 barer og diskoteker i området. Shoppingentusiaster vil være mere end tilfredse med variationen af forretninger og butikker beliggende i Königallee og Schadowsstrasse, mens tilhængere af historie og kultur vil kunne glæde sig over besøg i St. Lambertus kirken, rådhuset og det mere end 700 år gamle Schlossturm, der i dag huser et nautisk museum.
​
Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af Skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.
Vi afsejler fra Düsseldorf under middagen med kurs mod Koblenz, hvortil vi ankommer tidligt næste formiddag.
Dag 2 Koblenz – Mainz
​
Mens skibets gæster spiser en dejlig lunch ombord lægger M/S Leonora fra kaj i Koblenz og sejler ind på den del af Rhinen, er der kendt som ”Den romantiske Rhin”. Strækningen mellem Koblenz og Mainz er sprængfyldt med borge og slotte, hvis historie afspejler en tid, hvor området omkring
Rhinen var opdelt i et utal af små Kongeriger.
Den romantiske Rhin betragtes som den absolut smukkeste del af Rhinen, og mange gæster vil nyde eftermiddagen og aftenen fra skibets soldæk – hvis vejret tillader. Inden middagen er alle gæster inviteret til Velkomst Cocktail Party i Loungebaren, hvor skibets Kaptajn er vært, og hvor skibets officerer præsenteres.
Dag 3 Mainz – Mannheim
​
BMainz er en by med lige knap 200.000 indbyggere. Byen ligger på Rhinens venstre bred, lige overfor det sted, hvor floden Main løber sammen med Rhinen. Byen er hovedstad og største by i delstaten Rheinland-Pfalz. Mellem 1919 og 1930, efter afslutningen af 1. verdenskrig, og igen fra 1945 - 49, var byen besat af Frankrig. Mainz er en af Tysklands ældste byer, og dens historie og bygninger spænder fra romertiden til den franske revolution og videre. Efter morgenmaden arrangeres bytur til fods i Mainz. Turen går først til byens berømte og præmierede rådhus - Mainzer Rathaus, der er tegnet af de danske arkitekter, Arne Jacobsen og Otto Weitling i 1966 - 1970. Turen fortsætter gennem indkøbscentret, der også er tegnet af Jacobsen og Weitling, og videre ind til Altstadt - den gamle del af Mainz.
​
Turen går videre til Sct. Stephans Kirke – kendt for sine meget smukke blyindfattede ruder, udført af kunstneren Marc Chagall.
Efter frokost er der tid på egen hånd til f.eks. at shoppe i de mange dejlige butikker eller besøge Gutenberg Museum.
Under middagen afsejler M/S Leonora fra Mainz og sejler videre til Mannheim. Efter et teknisk ophold i Mannheim fortsætter vi mod Speyer.
Dag 4 Mannheim - Speyer
​
Vi ankommer til Domkirkebyen Speyer ved middagstid. Umiddelbart efter lunch er der arrangeret bytur. Turen foregår til fods igennem Domkirkens park og op til kirken. Speyer Dom er et af de mest betydningsfulde romerske bygningsværker i Tyskland. Grundridset af kirken er et latinsk kors.
Som udgangspunkt kunne Domkirken godt minde lidt om Kölnerdom, men er dog særegen i både byggestil og indretning. En anden af byens store seværdigheder er Technik Museum Speyer, der er et både uden - og indendørs museum, der fremviser alt indenfor transport gennem tiden. Man kan opleve alt lige fra gamle russiske tog - over en ægte Lufthansa Jumbojet - til en amerikansk rumfærge. Det hele kan opleves på nærmeste hold. Under middagen forlader vi Speyer og sejler mod Strasbourg.
Dag 5 Strasbourg og Alsace
​
Umiddelbart efter ankomst til Strasbourg er der arrangeret busrundtur. I Strasbourg besøger vi bl.a. det smukke Petit France, som ligger i det velbevarede centrum. Strasbourg ligger i det nordlige Alsace og har skiftevis været under fransk og tysk herredømme. Nu er byen dog et symbol på forsoningen mellem Frankrig og Tyskland - og dermed for freden i Europa. Flere EU-institutioner har til huse i byen, herunder parlamentet. Strasbourg er både en mondæn by med smarte butikker og flotte gader samtidig med at den er en gammel by med bindingsværk, små gyder og smalle kanaler. Efter en dejlig lunch ombord sætter vi os tilbage i bussen og kører ad den berømte vinvej Route des Vins. Her konkurrerer man på den flotteste blomsterpragt og fransk landsbyidyl. Den ene mere farvestrålende by efter den anden ligger som perler på en snor - kun adskilt af de grønne vinmarker. Vi besøger en af de mange bedårende byer i Alsace, hvor vi selvfølgelig skal besøge en lokal vingård, hvor vi smager på nogle af de liflige Alsace vine. Vi får flere smagsprøver, og det er muligt at købe vin til fornuftige priser.
Dag 6 Strasbourg – Rudesheim
​
Vi forlader Strasbourg og Frankrig ved midnatstid med kurs tilbage mod Tyskland og byen
Rüdesheim. Vi forventer ankomst efter lunch.
Gennem årene har hundredtusindvis af skandi-navere besøgt den - i hvert fald i Skandinavien - mest berømte turistby langs Rhinen, Rüde-sheim am Rhein. Helt tilbage fra 1950’erne val-fartede danske, norske og svenske turister til byen, enten på busture eller campingferier. Alle skulle de ned og opleve den fantastiske stemning i Drosselgasse og Oberstrasse.
I dag har byen dog forandret sig noget, men monumentet Niederwald Denkwald, der står imponerende ovenover byen og er absolut et besøg værd enten med bus eller med den be-rømte svævebane.
I Rüdesheim arrangeres udflugt(er) til bl.a. Nie-derwald Denkmal (evt. med svævebane), Sieg-frieds Musikkabinet og/eller vinsmagning på Schloss Johannisberg. Besøg i berømte Dros-selgasse er selvfølgelig et ”must”.
Om aftenen inviterer skibets Kaptajn til Kaptaj-nens Cocktail Party – efterfulgt af Kaptajnens Middag. Efter middagen er der underholdning i Loungebaren.
M/S Leonora ligger natten over sejler videre tidlig morgen med kurs mod Düsseldorf.
Dag 7 Rudesheim - Dusseldorf
​
Under morgenens sejlads kan man nyde den flotte udsigt på soldækket undervejs ned af den romantiske Rhin mod Bonn eller slappe af med en god bog i en af skibets loungebarer.
Vi passerer bl.a. den berømte Lorelei klippe. Ifølge myten var Lorelei en troldkvinde, der bedårede søfolkene og med sin skønhed afledte deres opmærksomhed, så de forliste på de farlige klipper. Under sejladsen fortælles der om de mange slotte og borge og ikke mindst deres spændende historier og myter.
Vi ankommer til Düsseldorf midt på eftermiddagen, hvor der er mulighed for at besøge byen, hvis man ikke fik mulighed for det på ankomstdagen. Skibet ligger igen meget tæt på centrum, og der er rig lejlighed til at foretage de sidste indkøb.
Dag 8 Hjemrejse fra Dusseldorf
​
Et uforglemmeligt flodkrydstogt på Rhinen er til ende for denne gang.