Cruise2Go ApS blev grundlagt i 2008 af Claus Ipsen.
Bureauet har specialiseret sig i flodkrydstogter i Europa, med dansk cruisemanager ombord, og arrangerer som en nyhed også søkrydstogter på de helt store krydstogtskibe - en ferieform, som virkelig har bidt sig fast i dansk feriekultur og har vundet et stort indpas i danskernes hjerter.
​
Stemningen, den smukke natur, roen eller lidt festligheder i gode venners lag - kombineret med nye oplevelser hver dag har gjort flodkrydstogtet til vores største succes, hvor især Rhinen, Mosel, Donau, Rhone og Seinen trækker begejstrede gæster til nye opdagelser på flodcruise, og transatlantiske sørejser på havsiden.
​
Cruise2Go ApS er en videreførelse af den tidligere krydstogtsafdeling hos Idé Rejser, som blev grundlagt i 2004. Claus Ipsen har med succes opbygget afdelingen for flodkrydstogter fra bunden og har nu mere end 25 års erfaring i hotel- og rejsebranchen. Virksomheden drives idag af hans søn, Frederik Ipsen.
​
Cruise2Go ApS har en velrenommeret og stabil kundebase, hvorunder flere af de største danske rejsebureauer hører med, og vi er naturligvis tilsluttet Rejsegarantifonden. Vi glæder os til at byde jer velkommen ombord.
​
Visioner og mål
På vores rejser skal forventningens glæde opfyldes. Vores koncept skal være troværdigt, rammerne skal være trygge og rejsen skal fungere. Vi gør vores bedste hver dag for at opretholde vores kvalitetsniveau og engagement i vores arbejde. Vi dygtiggør os fortsat på vores speciale - flodkrydstogter & havkrydstogter med rejseleder, og tilsikrer på den måde vores kunder et højt ekspertiseniveau. Vores mål er at give hver enkelt af vore gæster en enestående ferieoplevelse – til en rimelig pris.
​
Værdier
Personlige relationer til vores kunder og det sociale aspekt på vores rejser har meget væsentlig betydning for os. Vi ønsker at skabe krydstogter, hvor gæsterne føler sig rart tilpas i gode og hyggelige omgivelser – uanset om man rejser alene eller som par. Venlig og imødekommende betjening er en mærkesag – og en betingelse - for vores virksomhed og cruises.
​
"Eventyret venter den, som forstår
at gribe det."
Knud Rasmussen
Åbningstider:
mandag til fredag fra
kl. 10:00 til kl. 16:00
Rådhuspladsen 16 | 5. sal.
1550 København V.
Ring til os
+45 43 63 43 44
CVR-nr: 31754208
Nødtelefon
+45 20 60 98 77
​
Nødtelefonnummeret må KUN benyttes, hvis der er tale om en absolut akut situation, og dette bedes venligst respekteres