top of page

Julemarkeder med MS Leonora

Koblenz - Bernkastel

Dag 1 Check-in på skibet, Koblenz

Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af Skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.

 

Inden en dejlig Velkomstmiddag er der mulighed for at aflægge Julemarkedet i Koblenz et besøg, ligesom man måske med fordel kan juleshoppe i byens lange gågade. Vi overnatter i Koblenz, inden vi tidligt næste morgen sejler ind på Mosel.

Dag 2 Cochem

Skibet sejler fra Koblenz mod Cochem tidligt næste morgen, hvor vi ankommer under frokosten. Den lille Moselby viser sig fra sin mest charmerende side her i den mørke tid, hvor Reichsburg højt beliggende på en klippetop er romantisk oplyst.

Cochems promenade indbyder til en spadseretur, og de smukke bindingsværkshuse i de smalle brolagte stræder danner en flot ramme om julemarkedets små boder, hvor vi tilbringer eftermiddagen. Her er alt, hvad du kan ønske dig af julepynt, legetøj, julebagværk, ristede pølser, glühwein og kaffe. Skibet ligger i Cochem natten over.

Dag 4 Bernkastel-Kues

Vi forlader Traben-Trarbach under morgenmaden og ankommer til Mosels Perle, Bernkastel-Kues, over middag.

 

Julemarkedet i Bernkastel-Kues er noget helt specielt. Så snart man har passeret St. Michaels broen går man ind i en ren eventyrby. Der er ikke meget, der slår Bernkastel, når det drejer sig om julestemning og julemarkeder. Byens marked er præmieret som et af Tysklands smukkeste – ikke mindst på grund af byens mange bygninger fra den sene middelalder.

Dag 5 Bernkastel-Kues


Et uforglemmeligt julemarkedskrydstogt på Mosel er til ende for denne gang.

Dag 3 Traben Trarbach

Traben Trarbach er en lille by midt i Moseldalen i delstaten Rheinland-Pfalz. Byen har været forenet med en bro over Mosel siden 1898 og med dens omkringliggende områder har byen noget over 6.000 indbyggere. Efter bybrande i Trarbach i 1858 og i Traben i 1879 er byen genopbygget i jugendstil. Faktisk har byen den største koncentration af jugendstils-bygninger i Tyskland.

 

Nogle af Traben-Trarbachs mange store vinkældre, bygget i det 18. århundrede, er de sidste 5 år blevet et sandt tilløbsstykke, idet man har indrettet dem til rene julestuer med hyggelige små cafeer og et udvalg af boder, der tilbyder lokale ”julegaver” af meget høj kvalitet.

bottom of page