South Pacific og Polynesien

South Pacific - disse legendariske fjerne øer indhyllet i mystik. Fjernere sted på planeten findes næsten ikke. South Pacific, hvis gådefulde øriger lagde baggrund til den mest romantiske musical af alle med samme navn.
 
Og som for nylig blev udforsket af Kløvedal familien på TV. Der er kun en rigtig måde at rejse til de fjerne øer syd for Ækvator, nemlig at sejle. Derfor dette fantastiske krydstogt gennem hele Polynesien, fra Hawaii og Honolulu via øer ingen har hørt om mod South Pacific.
 
Her venter en stribe eksotiske anløb, før det legendariske Princess Cruise Lines flotte Star Princess returnerer til byen, hvorfra det store eventyr startede:
Los Angeles i Californien.

Krigsskib.jpg

torsdag d. 25. marts:
Afrejse fra Danmark til Californien. Transfer til Los Angeles cruisehavn San Pedro og vores hotel. Tid til lidt hygge på hotel og bar.

fredag d. 26. marts: 
Star Princess venter tæt ved vores hotel. Afsejling 16.00 og flot udsejling, hvor vi passerer tæt på vores nabo skib, USS Iowa, det enorme krigsskib fra anden verdenskrig.

lørdag d. 27. marts:

Stillehavet, kurs sydvest. Infomøde med dine danske rejseledere.

Tid til at begynde udforskningen af det elegante skib. Og der er meget at udforske: Star Princess er stort – 14 dæk højt, 290 meter langt og god plads til 2.600 passagerer og 1.100 crew – men det skal også være stort for at kunne udforske Stillehavet på magelig vis.

søndag d. 28. marts: - på havet.
Dansk foredrag om Captain James Cook og hans eventyrlige rejser i Stillehavet. Fra Tahiti til Hawaii – og en brutal skæbne!

mandag d. 29. marts: - på havet.

Tid til at udforske skibets mange restauranter, cafeer og barer. Og det store teater, hvor der hver aften er shows i Broadway stil. Ikke mange krydstogtskibe kan matche Princess, når det gælder elegant underholdning.

tirsdag d. 30. marts: - på havet.
Vores rejseledere fortæller om de kommende anløb på Hawaiiøerne.

MS Star Princess.jpg

onsdag d. 31. marts: Hilo, Hawaii
Hilo ligger på vulkanøen Hawaii langt fra det flimrende Honolulu. Oplev den fantastiske Parc of Vulcanos og se levende, rygende vulkaner på sikker afstand (del af udflugtspakken). Se også hvordan det gik, når man ikke var på sikker afstand. Om aftenen sejler vi langs kysten og ser den brændende Kilauea vulkan, der sender sine voldsomme strømme af brændende lava ud i havet.

torsdag d. 01. april: Honolulu, Oahu
Honolulu er en charmerende blanding af det nye Hawaii med Waikiki og det gamle Hawaii med farverige Chinatown og den sidste konges palads. Star Princess lægger til midt i det hele og hvorfor ikke tage med på vores store tur og se det hele? (del af udflugtspakken) Waikikis blændende strand, udsigten til Diamond Head og de snedige gamle gader med de kinesiske og koreanske kvarterer, krydret af 

spændende historie. Og selvfølgelig Pearl Harbour og monumentet over det japanske angreb, der sendte USA ind i anden verdenskrig.

fredag d. 02. april: Lahaina, Maui
Lahaina har over tusind års rig historie og var hovedstaden i Kongeriget Hawaii fra 1820 til 1845. Det var også en syndens ø takket være hvalfangerne, der slog sig løs her og en tur i det gamle historiske fængsel fortæller, hvordan det kunne gå. Nyd en afslappende spadseretur, og hvis du har brug for hvile, skal du tage en pause under det massive Banyan-træ på torvet. Lahaina er et tropisk getaway som skal opleves.

Lahainas charmerende strandpromenade. Vi skal sejles ind med tenderbåde og undervejs er det ganske almindeligt at se hvaler hygge sig.

Star Princess, et stolt medlem af Princess flåden. Det var Princess Cruises, der lagde skib til tv-serien Love Boat, som skabte et mægtigt cruise boom tilbage i 70erne.

lørdag d. 03. april: - på havet.
Vi nyder livet ombord, mens kaptajnen sætter kursen stik syd mod Sydhavet og alle legenderne. Vore rejseledere fortæller om de kommende anløb til en verden, de færreste kender: Pago Pago og Apia.

søndag d. 04. april: - på havet.
Soldæk og sololie hører sammen på disse breddegrader. Star har flere soldæk og her om bord forstår man at leve livet i stilfærdig nydelse. Der er masser af solstole plus bløde hynder på de klassiske dækstole, hvis man vil slappe lidt af i skyggen.
 

mandag d. 05 april: - på havet. 
Mere sol og afslapning om bord vores skønne skib. Nu er det snart umuligt at finde ud af tid og sted længere. Datolinjen vælter vores kendte verden og efter Ækvatorløber vandet den anden vej i håndvasken. Men solen og tropevarmen er det samme, så hvorfor ikke bare slappe af?

Agterstavn.jpg

At sejle krydstogt her tæt ved Ækvator kan godt være en meget varm oplevelse, men parasoller og kølige drinks gør det bare til det bedste af det bedste.

tirsdag 06. april: - på havet.

Nu fire dage sydvest for Hawaii øerne når vi snart den yderste grænse af det mægtige Polynesien. Nu skal vi opleve øer, de færreste europæere har besøgt eller blot hørt om. Men en berømt europæer har været her før. Han levede sine sidste lykkelige år herude. Vi skal besøge hans grav. 

Treasure Island.jpg

Skatteøen – en af verdens store romaner. Forfatteren mødte sin skæbne her på Apia i Stillehavet. Vi fortæller historien…

onsdag 07. april: Pago Pago, Samoa.
Pago Pago er hovedstaden på Samoa, hvor 65.000 polynesiske samoanere har deres hjem. Her er det høvdingen, der bestemmer, og vi er rigtigt langt ude på landet. Eller oceanet – for det var Pago Pagos dybe havn, der skabte amerikanernes interesse for øerne. Samoa er tæt på Tonga og Fiji og de har en barsk fælles historie, der indbefatter endeløse høvdingekrige og udbredt kannibalisme. I dag er der mere fredeligt, og naturen er meget fotogen med voldsomme vulkaner og frodige regnskove samt skønne hvide strande.

torsdag 08. april:
Vi beklager, denne dag kommer du aldrig til at opleve. Efter Pago Pago har vi nemlig krydset den internationale datolinje. Vi kan ikke komme længere vestpå, men skal tilbage i tiden, så vi springer direkte fra 07. April til 09. April.

Pago Pago og Apia er en rejse tilbage i tiden, hvor de gamle 
traditioner trives vel i de små landsbyer, der hver regeres af en høvding.

fredag 09. april: Apia, Western Samoa.
Apia er hovedstad i Western Samoa, hvor 4.000 polynesiere har deres hjem. Vi er umådeligt fjernt fra alting, men alligevel var der en verdensberømt skotte, der fandt vej til Apia, slog sig ned og døde her. Hans grav er et besøg værd. Han var en af 1800tallets helt store forfattere, manden der skrev Skatteøen og altså selv fandt sin egen skatteø: Robert Louis Stevenson.
Apia er en rejse til fortiden. Kvinder klæder sig meget konservativt, men shorts er accepteret i dag. Heldigt eftersom der altid er endog meget varmt.

 

lørdag 10. april:
Tid til at slappe af igen efter Amerikansk Samoa. Og igen krydser vi datolinjen og er nu tilbage på vores gamle tid

Vandet er nærmest lysegrønt ved Apias laguner, så man kan betragte fiskene. Det bliver dog endnu bedre, ved vores næste anløb: Bora Bora.

Apia.jpg

søndag d. 11. april: Bora Bora, Fransk Polynesien
Vi ankommer om morgenen til Bora Bora, Fransk Polynesien. Det er drømmen om det fjerne paradis i Stillehavet, der venter os. Døm selv om den lille smukke ø lever op til dine drømme. Vi får god tid for vi bliver på denne fantastiske, sagnomspundne ø hele to dage. Gå ikke glip af en sundowner på Bloody Marys bar, hvor alverdens Sydhavseventyrere har mødtes – og stadig gør det.

 

mandag 12. april:
Afsejlning kl 23:00 fra Bora Bora. Du kan roligt sige, at du kender denne legendariske ø efter et par spændende dage og sende tankerne tilbage til Bali Hai’ fra filmen South Pacific. Vi arrangerer selvfølgelig en tur rundt om Bora Bora i vores turpakke og Beatrice vil også tage jer med ud i lagunen, hvis I vil bade med de gråsnudede hajer, som er yderst venlige og de store rokker, som synes, vi mennesker er meget interessante!

Et uopnåeligt paradis for de fleste, men ikke for os passagerer om

bord Star Princess: Bora Bora i Fransk Polynesien. Vi får hele to dage her med muligheder for store oplevelser. Selv hajerne er venlige her… 

tirsdag 13. april: Papeete, Tahiti i Fransk Polynesien.
Vi har hele dagen, aftenen og natten på Tahiti. Det er selvfølgelig et af vores krydstogts store højdepunkter, og det er skønt, at vi har et par dage til at udforske den. Her kom de, de store navne i søfartens historie, efter mange måneders sejlads. James Cook, der senere blev myrdet på Hawaii. Og captain Blight og hans skib Bounty med de berømte mytterister. Sidst har vores egen familien Kløvedal forsøgt at beskrive dette fjerne paradis. Døm selv!

onsdag 14. april:
Afsejling fra Papeete, kl 5:00, hvor vi ankommer kl 8.00 om morgenen til Moorea, Fransk Polynesien. Denne dramatiske drømme ø med de voldsomme bjerge og skønne strande, her får vi chancen for en lang tur ud i den spændende natur og minder om en fjern og mystisk fortid.

Tahiti og Moorea.jpg

Tahiti og Moorea er tætte naboøer, men vidt forskellige. Tahiti med hovedstaden i Fransk Polynesien Papeete og Moorea som mere minder om verden af i går – eller forgårs. Vi skal opleve dem begge: Papeete med sit spændende marked og Moorea med sin fantastiske natur.

torsdag 15. april til torsdag 22. april:
Nu har vi en god uge, hvor vi cruiser nordøstover gennem det varme Stillehav mod Californien. Dejlige dage på soldækkene krydret med vores danske quiz og foredrag. Næstsidste dag om bord samles vi en sidste gang for at forberede hjemrejsen. Og tiden er vel inde til at tage afsked med mange nye venner om bord – både blandt passagerer og besætning. De sidste restauranter skal afprøves. De sidste show, de sidste drinks. Et fantastisk togt nærmer sig sin afslutning efter 29 dage.

Fredag 23. April:
Los Angeles, Californien.  Star Princess lægger til ved cruise terminalen i San Pedro og vi kører mod LAX. Hvis tiden tillader det får vi et stop undervejs ved en typisk amerikansk Mall – et indkøbscenter hvor alting jo er en del billigere end hjemme. I LAX checker vi ind til vores fly til København.
       
Lørdag 24. April:

Det er en måned siden, vi rejste ud. Vi har oplevet en verden, så umådeligt fjernt fra den, vi kender bedst. Nu lander vi i Danmark, trætte efter så mange oplevelser. Og snart kan vi genopleve hele rejsen: I form af rejselederens mange fotos fra turen. Og måske ses vi igen – derude i den store, spændende verden?

Skib i lagune.jpg

Rådhuspladsen 16
5. sal, kontor 503
København 1550

© 2018 Cruise2Go. All Rights Reserved

CVR nr. 31754208