top of page

Blomsterkrydstogt i Holland

Dag 1 Check-in på skibet, Zaandam

​

Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.

Dag 2 Zaandam – Wijk bij Durstede

​

Vi lægger ud med en udflugt til den nordvestlige del af Holland, mere præcist, området omkring byen Den Helder. Mange egne i det nordvestlige Holland står på dette tidspunkt af året som et farvestrålende patchworktæppe. Det er de store tulipanmarker, der står i fuld flor, især i de lavtliggende flade områder vest og nordvest for Amsterdam. Her er den sandede jord perfekt for dyrkning af tulipanløg, hvilket derfor dyrkes med manér.

 

Turen fortsætter, og nordøst for Den Helder ligger et imponerende dige. Diget i Holland er kendt som Afsluitdijk, den blev bygget i år 1932. Den måler en længde på 32 km, en bredde på 90 meter og en højde på 7,25 meter over havets overflade. Denne dæmning tjener til at lukke Zuiderzee, der tidligere var en del af Nordsøen. Således skabte man ferskvandssøen Ljsselmeer.

 

Vi gør ophold med bussen ved Afsluitdijk, hvor der er mulighed for at se ud over dette enorme inddæmningsprojekt.

​

Intet besøg i Holland uden at man har oplevet en hollandsk vindmølle, og derfor fortsætter turen til frilandsmuseet Zaanse Schans. Her skal vi opleve de traditionelle vindmøller, som blev bygget tilbage i 1700-tallet, samt de smukke historiske huse, hvor det er muligt at købe alt fra lækre oste til hollandske skærearbejder.

 

Efter besøget i Zaanse Schans kører bussen tilbage til Zaandam, hvor M/S Leonora har frokost klar.


Inden middagen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.

Dag 3 Wijk bij durstede – Arnhem

​

Fra morgenstunden starter vi ud med at besøge blomsterauktionen i byen Alsmeer.

Alsmeer er hjemsted for den største blomsterauktion i verden, hvor der findes talrige drivhuse og test steder for blomster. Byen kaldes derfor sommetider verdens blomsterhovedstad. Blomsterne eksporteres ofte med fly, og auktionsbygningen er den største kommercielle bygning i verden.

 

Herefter går turen videre til et af de absolutte højdepunkter, blomsterparken Keukenhof - også kendt som Europas have. Keukenhof er beliggende nær byen Lisse, og har i mere en 50 år har været kendt som verdens største blomsterpark. I henhold til parkens egne udsagn rummer parken omkring 7.000.000 blomsterløg, der hvert år plantes af Hollands allerstørste tulipanproducenter.

 

Bjergtaget af Keukenhofs pomp og pragt vender vi tilbage til skibet hvor der serveres kaffe, te og kage, mens M/S Leonora sejler videre til Arnhem.

Keukenhof

Dag 4 Arnhem - Nijmegen

​

Fjerdedagens udflugt i Arnhem starter med 20 minutters kørsel ud til forstaden Oosterbeek. Her ligger et af verdens mest imponerende museer - The Airborne Museum. Museet fortæller historien om ”Slaget ved Arnhem” og ”Operation Market Garden”.

 

Operation Market Garden var et forsøg fra de allierede styrker på at skabe sig et brohoved over Rhinen og bane vejen til Berlin for de allierede styrker.

 

Planen, der var udtænkt af engelske Feltmarskal Montgomery, fik navnet ”Operation Market Garden” og gik ud på, at mere end 10.000 engelske og polske faldskærmssoldater skulle lande bag fjendens linjer på markerne ved byen Oosterbeek, vest for Arnhem. Men lige fra operationens start gik alt galt – de allierede styrker nåede aldrig frem -  og mere end 2.000 faldskærmssoldater blev dræbt og omkring 5.000 blev såret. I vinteren 1944-45 oplevede hollænderne en katastrofal krigsvinter, hvor tusindvis af hollændere døde af sult og kulde. Arnhem blev befriet den 8. april 1945.

 

Bygningen “Hartenstein” fungerede som hovedkvarter for British 1.st Airborne Division. På museet finder man en stor og forskelligartet samling af originale våben, originale uniformer og udstyr fra slaget. De mange fotos og film fra slaget er med til at skabe et realistisk billede, der ydermere bakkes op af interviews med allierede soldater. Endvidere har museet vundet priser for deres udstilling, der har genskabt landskabet mellem Arnhem og Oosterbeek.

​

Senere på dagen er der afsejling fra Arnhem mod Nijmegen. Vi ankommer først på aftenen, i god tid inden kaptajnens Cocktail Party efterfulgt af Kaptajnens Gallamiddag.

Dag 5 Nijmegen – Amsterdam

​

Skibet afgår fra Nijmegen Kl. 05:00 med kurs mod Amsterdam, hvortil vi ankommer Kl. 12:00.

Efter en tidlig lunch er der afgang på udflugt i Hollands hovedstad, Amsterdam. Amsterdam er kendt for sine mange kanaler, så hvorfor ikke opleve byen fra vandsiden på en smuk kanalrundfart. Efter kanalrundfarten er der tid på egen hånd til at foretage de sidste indkøb.

Dag 6 Amsterdam

​

Et uforglemmeligt flodkrydstogt har nået vejs ende, og efter morgenmaden er det på tide at sige farvel til M/S Leonora og hendes besætning.

bottom of page