top of page

Nytårsaften på Leonora

Arnhem - Amsterdam

Dag 1 Check-in på skibet, Arnhem

​

Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.

Dag 2 Arnhem

​

Umiddelbart efter frokost er der afgang med bus, hvor udflugten går til The Airborne Museum i Oosterbeek. Det ligger en halv times kørsel fra centrum, hvor M/S Leonora er lagt til. Det tidligere Hotel Hartenstein i Oosterbeek fungerede som hovedkvarter for The British 1st Airborne Division, der spillede en afgørende rolle i Slaget ved Arnhem. Hartenstein Museum er et enestående museum, der på fantastisk vis fortæller historien om et af de altgørende slag i slutningen af 2. verdenskrig.

Byen Arnhem vil for altid være forbundet med et af de mest berømte slag under Anden Verdenskrig - nemlig Slaget ved Arnhem, der fandt sted den 17. og 18. september 1944.

Planen, der var udtænkt af engelske General Montgomery, fik navnet Operation Market Garden, og den gik ud på, at mere end 10.000 faldskærmssoldater skulle lande bag fjendens linjer på markerne ved Oosterbeek - vest for Arnhem.

​

Efterfølgende skulle faldskærmssoldaterne rykke frem mod Arnhem og indtage broen over Niederrijn og holde den, indtil der kom forstærkning fra de amerikanske og polske tropper fra syd.

Montgomery forventede, at dette overraskelsesangreb ville forvirre og splitte de tyske tropper, men Operation Market Garden gik fuldstændig galt. Mellem 17. og 18. september faldt en så tæt tåge over Arnhem, at det var umuligt for de amerikanske og polske tropper at nå frem. Efter 9 dages kamp var mere end 2000 soldater dræbt og mere and 5000 sårede eller efterladt i den ødelagte by.

De allierede nåede aldrig frem, og i vinteren 1944-45 oplevede hollænderne en katastrofal krigsvinter, hvor tusinder døde af kulde og hungersnød. Arnhem blev befriet den 8. april 1945. Ikke langt fra Hartenstein ligger begravelsespladsen, Airborne Kerkhof. Her hviler 1.667 engelske og 79 polske soldater, som faldt under Slaget ved Arnhem. I dag er der ingen anden by i Holland, der fejrer befrielsesdagen (5. maj) med så megen festivitas, som Arnhem.

Efter besøget på Hartenstein Museum er der afsat et besøg i selve Arnhem. Arnhem er en hyggelig lille by med omkring 150.000 indbyggere. Byen har en spændende og lang gågade med mange dejlige butikker.

 

M/S Leonora sejler videre kl. 15:00 med kurs mod den lille hyggelige by, Wijk bij Duurstede, hvor vi forventer at være fremme kl. 19:00. Efter middagen om bord er der mulighed for en spadseretur i byen.

Om aftenen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.

​

Dag 3 Wijk bij Duurstede - Amsterdam
 

Vi forlader Wijk bij Duurstede under morgenmaden, og nyder sejladsen ind mod Hollands hovedstad, Amsterdam, hvortil vi ankommer hen under aften.

Dag 4 Nytårsaften i Amsterdam

​

Nytårsaftensdag byder på masser af oplevelser. Dagen starter med morgenmad, hvorefter vi tager på kanalrundfart rundt i de smukke og charmerende kanaler i den hollandske hovedstad, og der vil også blive tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Måske man skulle tage forbi Van Gogh-museet, Museum for Moderne Kunst, eller få stillet handlelysten i nogle af de mange spændende og finurlige butikker.

Om aftenen er M/S Leonora gjort klar og pyntet til fest og fejring af det nye års komme. Der vil blive serveret en helt særlig nytårsmenu til middag, der vil blive spillet op til dans af levende musik og når midnat nærmer sig, kan man fra skibets soldæk nyde et stykke kransekage sammen med det smukke syn af festfyrværkeri over Amsterdam.

Dag 5 Amsterdam og Hoorn

​

Dagen derpå, nytårsdag, foregår i rolige omgivelser og hyggelig atmosfære. Vi vil nyde en nytårsbrunch ombord, hvorefter vi tager en sejltur til den fredelige fiskerby Hoorn og går på en lille byvandring, som vil byde på oplevelser af det tidligere, meget betydningsfulde havnemiljø. Eftermiddagen tilbringes ombord på skibet, hvorefter vi sejler retur mod Amsterdam.
I anledningen af denne sidste aften på nytårskrydstogtet bliver der serveret en dejlig afskedsmiddag.

Dag 6 Amsterdam

​

Morgenmaden nydes ombord og kort herefter er der afrejse fra skibet på egen hånd.

bottom of page