Flodkrydstogt på Rhinen & Mosel

Fra Dusseldorf til Dusseldorf

1/1

Dag 1 Check-in på skibet, Dusseldorf

Düsseldorf, hovedstad og næststørste by i delstaten Nordrhein-Westfalen, er en blanding af det gamle og det ny Tyskland. Den gamle bydel, Altstadt centralt beliggende bag Rhinpromenaden, har tilnavnet ”Verdens Længste Bar” grundet de omkring 300 barer og diskoteker i området. Shoppingentusiaster vil være mere end tilfredse med variationen af forretninger og butikker beliggende i Königallee og Schadowsstrasse, mens tilhængere af historie og kultur vil kunne glæde sig over besøg i St. Lambertus kirken, rådhuset og det mere end 700 år gamle Schlossturm, der i dag huser et nautisk museum.


Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af Skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået

Dag 2 Dusseldorf - Koblenz

Efter morgenmaden er der planlagt bytur til fods i Koblenz. Skibet ligger meget tæt på byens centrum.
Koblenz har fordel af en fabelagtig geografisk beliggenhed. Byen ligger ved Rhinens og Mosels sammenløb – perfekt som anløbssted for flodkrydstogtsskibe – og mellem 3 lavtliggende bjergkæder – Westerwald, Hunsrück og Eifel.

 

Området er en meget populær destination for oplevelsen af den romantiske Rhindal. Selvom store dele af Koblenz blev bombarderet kraftigt af de allierede under 2. verdenskrig, fremstår den gamle bydel ’Altstadt’ stort set uberørt. Det gælder også statuen af Kejser Wilhelm 1ste, der pryder Deutsches Eck ’Det tyske Hjørne’. Statuen har i øvrigt stor betydning for tyskernes selvopfattelse.

Under lunchen ombord forlader M/S Leonora Koblenz og sejler ind på Mosel med kurs mod Traben Trarbach.

Koblenz 1920x1440 3.jpg
traben-trabach 1920x1440 2.jpg

Dag 3 Koblenz - Traben Trarbach

Vi ankommer til Traben Trarbach meget tidligt om morgenen. Umiddelbart efter morgenmaden er der planlagt bytur til fods i byen, der er kendt for sine mange Jungstil-bygninger. Traben Trarbach er en lille by midt i Moseldalen i delstaten Rheinland-Pfalz. Byen har været forenet med en bro over Mosel siden 1898 og med dens omkringliggende områder har byen noget over 6.000 indbyggere. Efter bybrande i Trarbach i 1858 og i Traben i 1879 er byen genopbygget i jugendstil. Borgruinerne efter borgen Grevensburg, bygget i 1350, ligger over Trarbach, og byen har tidligere været et centrum for vinhandel på Mosel. Vi tilbyder selvfølgelig besøg hos en af byens mange vingårde sidst på eftermiddagen.

Dag 3 Traben Trarbach – Bernkastel Kues

Atter en herlig eftermiddag med sejlads på vidunderlige Mosel. M/S Leonora sejler til ”Mosels Perle” Bernkastel-Kues. En ubeskrivelig charmerende by, hvis bygninger kan dateres tilbage til den sene middelalder.

Ud fra den gamle markedsplads går små gader og stræder med bedårende huse, fortovscaféer og butikker. Jo, Bernkastel-Kues er en sand eventyrby. Glem ikke at smage på byens stolthed ”Bernkasteler Doctor”.

Vi lægger fra kaj sidst på aftenen med kurs mod Trier.

bernkastel-kues 1920x1440.jpg
Trier Porta Negra night1920.jpg

Dag 4 Bernkastel Kues – Mehring (Trier)

Dag 4 Bernkastel-Kues – Mehring (Trier) Vi ankommer til Mehring, 18 kilometer fra Trier, meget tidligt om morgenen. Efter en dejlig morgenmad ombord er der afgang til dagens udflugt – en halvdagstur med bus til Tysklands ældste by, Trier. Efter godt en halv times bustur ankommer vi til selve Trier, klar til at indtage denne fantastiske by, der blev grundlagt af den romerske kejser, Julius Cæsar. Han gav byen navnet Augusta Treverorum, og byen blev regionshovedstad for den galliske del af Romerriget.

 

Trier oser af kultur og tysk-romersk historie, der går helt tilbage til år 100 efter Kristi fødsel. Trier er desuden en fantastisk handelsby, så alle shopperne kan få deres lyst styret. Vi lægger fra i Mehring sidst på eftermiddagen og sejler natten igennem til vores næste mål, nemlig byen Cochem.

Dag 5 Mehring – Cochem

Vi ankommer tidligt på formiddagen til endnu en af Mosels eventyrbyer, nemlig Cochem. Byen var i sin tid beboet af de tidlige romere, og den er smukt beliggende mellem de omkringliggende vinmarker, og byen er da også kendt for sine mangfoldige vine.

 

Ovenover byen knejser den imponerende borg Reichsburg, som er en af de bedst bevarede bygningsværker langs Mosel. Vi forlader Cochem sidst på eftermiddagen med kurs mod Rüdesheim.

Cochem.jpg
Rüdesheim_1.jpg

Dag 6 Cochem – Rudesheim - Bonn

Gennem årene har hundredtusindvis af skandinaver besøgt den - i hvert fald i Skandinavien - mest berømte turistby langs Rhinen, Rüdesheim am Rhein. Helt tilbage fra 1950’erne valfartede danske, norske og svenske turister til byen, enten på busture eller campingferier. Alle skulle de ned og opleve den fantastiske stemning i Drosselgasse og Oberstrasse.


I dag har byen dog forandret sig noget, men monumentet Niederwald Denkwald, der står imponerende ovenover byen og er absolut et besøg værd enten med bus eller med den berømte svævebane.
I Rüdesheim arrangeres udflugt(er) til bl.a. Niederwald Denkmal (evt. med svævebane), Siegfrieds Musikkabinet og/eller vinsmagning på Schloss Johannisberg. Besøg i be-rømte Drosselgasse er selvfølgelig et ”must”.

Vi lægger fra kaj i Rüdesheim omkring kl. 14:00 og sejler mod Bonn. Vi ankommer dertil henunder aftenen.
På strækningen kan man nyde den flotte udsigt på sol-dækket undervejs ned af den romantiske Rhin mod Bonn eller slappe af med en god bog i en af skibets loungeba-rer. Vi passerer bl.a. den berømte Lorelei klippe. Ifølge myten var Lorelei en troldkvinde, der bedårede søfol-kene og med sin skønhed afledte deres opmærksomhed, så de forliste på de farlige klipper. Under sejladsen for-tælles der om de mange slotte og borge og ikke mindst deres spændende historier og myter.

 

Om aftenen inviterer skibets Kaptajn til Kaptajnens
Cocktail Party – efterfulgt af Kaptajnens Middag. Efter middagen er der underholdning i Loungebaren.

Dag 7 Bonn – Køln

Efter morgenmaden er der arrangeret udflugt til fods i Vesttysklands tidligere hovedstad, Bonn. Byen har omkring 300.000 indbyggere, og ligger 20 km syd for Köln ved Rhinens bred. Bonn var ho-vedstad i Vesttyskland fra 1949 til 1990 og regeringsby for det genforenede Tyskland frem til 1999, hvorefter denne status overgik til Berlin. Bonn huser dog stadig mange offentlige kontorer indenfor den nationale administration, hvorfor byen har prædikatet "Bundesstadt". Udover Bonns Universi-tet, der er et af Tysklands største, er byen kendt som fødeby for en af landets helt store sønner, Ludwig von Beethoven, hvis fødehjem absolut er et besøg værd.
Mens skibets gæster nyder en dejlig lunch ombord, sejler M/S Leonora til Köln. Sejladsen dertil varer kun ca. 1 ½ time.
Köln (på fransk og engelsk Cologne), befolkningsmæssigt tysk-lands fjerdestørste by, ligger på begge sider af Rhinen i delsta-ten Nordrhein-Westfalen.
Byen har ca. en million indbyggere og Stor-Köln, Regierungs-bezirk Köln, cirka 4,4 millioner.
Umiddelbart efter ankomst er der arrangeret en udflugt til fods i Köln. Skibet ligger meget tæt på byens imponerende vartegn – nemlig Kölner Dom, som vi selvfølgelig besøger. Omkring Domkirken ligger byens ”Altstadt” med et væld af små indendørs- og udendørs cafèer, hvor man kan nyde et kø-ligt glas ”Kölsch” – områdets mest populære øl.

bonn-983316_1920.jpg

Dag 8 Køln - Dusseldorf


Meget tidligt om morgenen forlades Köln og der sejles mod Düsseldorf, hvortil vi ankommer omkring kl. 06:00. Et oplevelsesrigt krydstogt er slut.

Rådhuspladsen 16
5. sal, kontor 503
København 1550

© 2018 Cruise2Go. All Rights Reserved

CVR nr. 31754208