Kurs mod Suez & Det Fjerne Østen

Venedig.jpg

torsdag d. 22. oktober:

Fly fra Danmark til Italien. Overnatning på hyggeligt hotel.


fredag d. 23. oktober:

Vi oplever Venedig til bus og fods og fortsætter til vores skib Costa Mediterranea – afsejling 17.00 med historisk udsejling langs Grande Canal med passage af Doge Paladset, Markuspladsen og meget mere.

 

lørdag d. 24. oktober: 14:00 - 20:00

Bari, sydspidsen af Italien. Apulien udgør det sydligste syd i Italien. Her er farverne mere strålende, maden mere smagfuld og arkitekturen er helt sin egen. Bari er en af de mange byer i regionen, som få kender, men som er spændende at besøge.

søndag d. 25. oktober: 13:00 - 20:00

Argostoli (Kefalonia) / Grækenland. Argostoli er beliggende på den største af de Ioniske øer, Kefalonia. Stedet er perfekt for de natur- og historieglade. Besøg ruinerne af St. George-slottet, se karette-skildpadder blive fodret eller nyd den lokale stemning på en lille taverna på torvet.

mandag d. 26. oktober:

   &

tirsdag d. 27. oktober:

På havet mod Suez kanalend.

Argostoli.jpg

onsdag d. 28. oktober til søndag d. 1. november:

Gennemsejling af Suezkanalen og kryds ned gennem Det røde Hav. Suezkanalen er en af verdens vigtigste vandveje, hvorigennem en stor del af skibstrafikken mellem Europa og Asien passerer. Sidste år sejlede der dagligt 49 skibe igennem kanalen, men med det nye byggeprojekt er kanalen blevet tosporet over en strækning på cirka 37 kilometer, og flere steder er den også blevet bredere, hvorfor der nu kan sejle 97 skibe igennem dagligt. Danmark står stærkt her, hvor Mærsk er kanalens største kunde.
Vore rejseledere fortæller den spændende historie om kanalen. Vi skal helt tilbage til årtusinder før vor tidsregning, hvor Egyptens farao drømte om en kanal mellem Middelhavet og Det røde Hav. Også Napoleon så de store muligheder, men et var drøm – et andet virkelighed. Vi fortæller om det fantastiske projekt, mens vi oplever gennemsejlingen.
Efter Suezkanalen cruiser vi ned gennem Det røde Hav sammen med utallige fragtskibe på havet og kameler og beduiner langs kysterne. Husk batterier til kameraet!

mandag d. 2. november: 07:00 - 17:00

Salalah / Oman. Salalah er en by i Oman med 180.000 indbyggere og Omans største by efter Muscat. Traditionelt boede sultanen i Salalah frem for Muscat, men den nuværende, Qaboos bin Said, brød dette mønster da han overtog tronen i 1970. Salalah lever fint op til sit eksotiske navn med et farverigt marked.

Goa.jpg

torsdag d. 5. november: 09:00 - 17:00

Mormugao (Goa) / Indien.  Mormugao er meget forskellig fra Indiens øvrige storbyer. Her er det muligt at indånde krydderierne fra gademarkederne eller blot sanse det farvestrålende indiske liv.

fredag d. 6. november:

På havet

tirsdag d. 3. november

   &

onsdag d. 4. november

På havet - husk sololien, det er rigtigt varmt nu!

​lørdag d. 7. november: 07:00 - 18:00

Colombo / Sri Lanka. Colombo ligger i den vestlige del af Sri Lanka og er landets hovedstad og økonomiske centrum. Colombos historie går tilbage til det 5. århundrede, hvor det var en havneby, der forbandt handlende fra Asien og Vesten, som handlede med kanel og ædelstene. Det menes, at portugiserne i 1500-tallet gav byen navnet Colombo efter det singalesiske ”Kola-amba-Thota”, som betyder havn med grønne mangotræer. Englænderne gjorde i 1815 byen til hovedstad i Ceylon, som Sri Lanka hed dengang, men også en berømt dansk søfarer var forbi her i 1600tallet. Ham fortæller vi også om.

søndag d. 8. november & mandag d. 9. november:

På havet.

tirsdag d. 10. november: 08:00 - 20:00

Phuket / Thailand. Et kæmpe statue af Buddha troner 45 meter op og kigger ned over byerne Chalong Bay, Phuket Town, Kata og Rawai på øens sydlige side fra den 300 meter høje tinde på Nakkerd Hills. Den enorme Buddha består af over 135 ton små marmorstykker, der reflekterer, når solen smyger sig om det storslåede monument, der som øens vartegn våger over både turister og lokale. Fra toppen kigger den buddhistiske gud over det populære ferieparadis, og det er muligt at komme helt op til statuen og spejde ud over hele den sydlige del af Phuket fra den imponerende panoramaudsigt.

Phuket.jpg

onsdag d. 11. november: 07:00 - 18:00

Langkawi / Malaysia. Længst nordpå ud for Malaysias vestkyst, blot få kilometer fra den thailandske grænse, ligger en af Malaysias smukkeste øer, Langkawi. Tag på opdagelse og se store vandfald, majestætiske ørne eller tag en sejltur ud i mangroven. En populær udflugt tager dig med kabelbanen op på tagryggen af Gunung Mat Cincang, turen tager en halv times tid, så sæt dig tilbage og nyd udsigten. På toppen svæver Langkawi Sky Bridge mellem to bjergtoppe 700 meter over havets overflade, det er et imponerende syn og en oplevelse i særklasse.

torsdag d. 12. november: 08:00 - 20:00

Penang / Malaysia. Penang har længe været en favoritdestination for rejsende til Malaysia, fordi det er et spændende rejsemål både historisk og kulturelt. Her er hyggeligt byliv, shopping og historiske bygninger i hovedbyen Georgetown, som rigtigt kan beses hvis man tager en tur med den gamle kabelbane. Penang er et fascinerende mix af øst og vest. Topmoderne luksushoteller og shoppingmalls ligger side om side med charmerende kolonitidsbygninger, templer og små lokale markeder. Georgetown er for nylig optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder. Penang / Malaysia. Penang har længe været en favoritdestination for rejsende til Malaysia, fordi det er et spændende rejsemål både historisk og kulturelt. Her er hyggeligt byliv, shopping og historiske bygninger i hovedbyen Georgetown, som rigtigt kan beses hvis man tager en tur med den gamle kabelbane. Penang er et fascinerende mix af øst og vest. Topmoderne luksushoteller og shoppingmalls ligger side om side med charmerende kolonitidsbygninger, templer og små lokale markeder. Georgetown er for nylig optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder. 

Penang I.jpg
Penang II.jpg

fredag d. 13 november: 08:00 - 18:00

Port Klang / Malaysia. Port Klang er en by og hovedporten ad søvejen til Malaysia. Kendt i kolonitiden som Port Swettenham, men omdøbt til Port Klang i juli 1972, er det den største havn i landet. Det ligger omkring 6 kilometer sydvest for byen Klang og 38 kilometer sydvest for Kuala Lumpur.  Vi vil selvfølgelig have en tur indtil den spændende Malaysiske hovedstad.

Østen extra

Syv dages krydstogt med Costa Mediterranea til og fra Singapore, hvor du selvfølgelig beholder den samme kahyt

og dine danske rejseledere er stadig med på krydstogtet.

 

lørdag d. 14. november: 09:00

Singapore / Singapore. En lille ø i Det fjerne Østen, men en smeltedigel for de østerlandske kulturer. Her har de hver sin bydel, malajerne, kineserne, kolonisterne, emigranterne - vi kan blive ved. Singapore er enormt spændende, og vi får en stor rundtur i byen, før vi flyver hjem sidst på dagen. Eller hvorfor ikke blive et par dage ekstra sammen med rejselederne, når vi nu har sejlet så langt? 

Singapore I.jpg

søndag d. 15. november:

Kryds i Siam Golfen

mandag d. 16. november: 08:00- 18:00

Koh Samui / Thailand

tirsdag d. 17. november: 07:00 -

Laem Chabang Bangkok / Thailand

onsdag d. 18. november: - 18:00

Laem Chabang Bangkok / Thailand

torsdag d. 19. november: 09:00 - 18:00

Sihanoukville / Cambodia

fredag d. 20. november:

Kryds i Siam Golfen

lørdag d. 21. november: 09:00

Singapore. Rundtur i Singapore og hjemrejse.

Singapore extra

2 nætter / 3 dage på hotel inkl. morgenmad kr. 1.900,00 per person

Mange anser Singapore for at være en af verdens mest eksotiske byer med dens farverige bydele for malajer, kinesere, kolonister og en international smeltedigel af eksotiske nationaliteter, man næppe finder andre steder. Oplev denne skønne by over tre dage og to nætter. Vi bor på et dejligt hotel lige ud til Singapore floden og med skønne små cafeer og barer langs floden. Vores rejseledere arrangerer udflugter og om aftenen er Singapore et madtempel i alle prisklasser.
Vores hotel i Singapore ligger tæt på alt det spændende. Vi har to nætter og tre dage, og morgenmaden er inkluderet. 1.900 kr. pr gæst for masser af orientalsk eventyr extra!

Singapore – imponerende metropol – og historisk koloni. Singapore er en verden for sig…

SINGAPORE er en fantastisk by. Gå ikke glip af Marina Bay Sands, et ”skib” der ligger henslængt over tre hoteller i 57 etagers højde. Det er lidt ligesom Operahuset i Sidney eller Eiffeltårnet i Paris: Selv om man har set masser af billeder af det i forvejen, så kan man ikke lade være med bare at skyde løs. Det er et vildt imponerende byggeri og meget unødvendigt på den fede måde. Men du kan også nøjes med at tage op og besøge den udendørs skybar Ku Dé Ta. Det er gratis at komme ind her, hvor du kan nyde en drink eller få et måltid mad, mens du har en fabelagtig udsigt ind over Singapores skyline.
En anden helt gratis fornøjelse - ja, faktisk to - finder du lige i nærheden af Marina Bay Sands. Hotellet ligger sammen med et stort casino og et shoppingcenter (hvor du kan sejle rundt i små både eller tage dig en time på skøjter, hvis du har lyst til det), og hver dag kl. 20 og kl. 21.30 er der et meget spektakulært laser- og vandshow i havnen foran centeret. 12 minutters imponerende leg med vand, ild og lys. Det har taget tre år at udvikle showet, som består af laserlys og film projekteret op på tre lærreder lavet af helt tynde vandkaskader, akkompagneret af musik. Midtvejs i showet står der pludselig flammer op, så de allerforreste får sig et gedigent chok.
Men også Old Singapore skal man opleve. Fra Chinatowns eksotiske gader, hvor der i dag er spændende små restauranter i de samme bygninger, som husede de berygtede opiumshuler. Til det berømte Raffles hotel, hvor de serverer deres Singapore gin sling på samme måde, som da Kipling hang ud i baren og man skød Singapores sidste vilde tiger, som havde gemt sig under billardbordet. Jeres rejseledere kender det hele og vil have masser af ideer.

Nyd Singapore fra toppen af det fantastiske Marina Bay Sands. Eller de eksotiske gamle huse i den indiske bydel.

Alle kulturer smelter sammen i denne metropol.

Larsbjørnsstræde 3
1454 København K

CVR nr. 31754208

© 2018 Cruise2Go. All Rights Reserved