Flodkrydstogt på Rhinen

Fra Amsterdam til Strasbourg

1/1

Dag 1 Check-in på skibet, Amsterdam

Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af Skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.

Dag 2 Amsterdam – Köln

I dag ser vi nærmere på Amsterdam. Byen er gennemskåret af kanaler på kryds og tværs, og det giver den sin helt egen karakter og charme. Den bedste måde at opleve Amsterdam på er til vands. Derfor inviterer vi på en times kanalrundfart, hvor du kan nyde havnen, opleve de snævre kanaler og se de mange smukke gavlhuse. Nogle af husene er meget smalle, da det før i tiden var almindeligt, at ejendomsskatten blev fastsat i henhold til husets bredde ud mod kanalen.

 

Tilbage på M/S Leonora hygger vi os med lunch, mens vi sejler mod Køln. Nyd resten af eftermiddagen på skibets soldæk eller slap af i den hyggelige lounge. Middagen nyder vi ombord, og efterfølgende får vi kaffen serveret i loungen, hvor skibets musiker spiller op til dans.

Inden middagen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.

Dag 3 Köln – Rüdesheim

Både morgenmaden og lunchen nydes på skibet, mens det smukke landskab glider forbi. Først på eftermiddagen ankommer vi til Køln. Vi går i land og følger rejselederen på en byvandring, hvor vi blandt andet besøger byens berømte katedral. Den smukke Kölner Dom er byens vartegn og kirken slap mirakuløst næsten uskadt fra de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig. Der bliver selvfølgelig tid til at shoppe eller at slukke tørsten med et friskskænket glas Kølsch, i en af byens ølstuer. Middagen spiser vi ombord, og bagefter fortsætter vi i loungbaren, hvor der er mulighed for at få rørt benene, når skibets musiker spiller op til dans.

Dag 4 Rüdesheim

Efter morgenmaden er der mulighed for at nyde den flotte udsigt fra soldækket. Undervejs mod Rüdesheim passerer vi den berømte Lorelei klippe, hvor passagen er meget smal og tidligere var forbundet med stor fare. Lorelei er blevet personificeret som en fortryllende og forførende kvinde, der ledte søfolkene i ulykke ved at aflede deres opmærksomhed så de forliste ved de farlige klipper. Sådan er det selvfølgelig ikke i dag, men myten om den smukke Lorelei med det lange, gyldne hår lever videre. Vi hygger os med lunch ombord, inden vi midt på eftermiddagen lægger til i vinbyen Rüdesheim.


Sammen med rejselederen, kører vi enten med bus eller tager svævebane, op til Niederwald Denkmal, hvorfra der er en formidabel udsigt over byen og Rhindalen med de mange vinmarker. Vi spadserer en tur i Rüdesheim, hvor vi kommer igennem den hyggelige Drosselgasse med små vinhaver og bindingsværkshuse. Der bliver tid til, at du kan sætte dig på en lille café og nyde en Rüdesheimer Kaffee, et glas vin eller et godt glas øl. Tilbage på skibet nyder vi en god middag ombord. M/S Leonora ligger ved kaj tæt på centrum, så der er også mulighed for at gå i land og nyde Rüdesheim ved aftenstid. Turen går næste morgen kl. 06:00 mod Mannheim med ankomst ved middagstid.

Dag 5 Rüdesheim – Mannheim

I Mannheim går vi fra borde og kører ca. 20 km til Heidelberg, som er en af Tysklands smukkeste byer. Her er et væld af charmerende huse. Hele området er sået til med prægtige slotte og floddale, hvor noget af Tysklands bedste vin bliver produceret. Byen er en universitetsby, og det sætter sit præg på gadebilledet. De mange studerende fra ind- og udland fylder godt op i gaderne, og der er liv og glade dage. Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen.

Dag 6 Mannheim – Strasbourg

I løbet af natten sættes kursen mod Frankrig. I Strasbourg besøger vi bl.a. det smukke Petit France, som ligger i det velbevarede centrum. Strasbourg ligger i det nordlige Alsace og har skiftevis været under fransk og tysk herredømme. Nu er byen dog et symbol på forsoningen mellem Frankrig og Tyskland og dermed for freden i Europa. Flere EU-institutioner har til huse i byen, herunder parlamentet. Strasbourg er både en mondæn by med smarte butikker og flotte gader samtidig med at den er en gammel by med bindingsværk, små gyder og smalle kanaler.


Efter vi har nydt de lækre retter ved middagen, får vi kaffen serveret i loungebaren.

Dag 7 Strasbourg

Efter en god morgenmad sætter vi os i bussen og kører ad den berømte vinvej Route des Vins. Her konkurrerer man på den flotteste blomsterpragt og fransk landsbyidyl. Den ene mere farvestrålende by efter den anden ligger som perler på en snor kun adskilt af de grønne vinmarker. Vi besøger en af Frankrigs mest bedårende byer Eguisheim. Intet besøg i Alsace uden et besøg i en vinkælder. Turen inkluderer en vinsmagning hos en god producent af de liflige Alsacevine. Vi får flere smagsprøver, og det er muligt at købe vin til fornuftige priser. Vi hygger os med lunch på skibet, og resten af dagen er sat af til egne eventyr i Strasbourg, inden vi mødes til middagen i skibets restaurant. 

Dag 8 Strasbourg

Dagen for hjemrejsen fra et uforglemmeligt krydstogt oprinder og det er nu på tide at tage afsked med skibet og besætningen ombord. 7 destinationer er undervejs blevet endevendt og turen går nu hjemad mod Danmark.

strasbourg 1920x1276 (2).jpg

Larsbjørnsstræde 3
1454 København K

CVR nr. 31754208

© 2018 Cruise2Go. All Rights Reserved