top of page

Flodkrydstogt

Fra Amsterdam- Wien

Dag 1: Check-in på skibet, Amsterdam

 

Der er check in på M/S Leonora fra kl. 15:00.

 

Vel ankommet om bord på MS Leonora vil skibets Cruise Manager byde velkommen, ligesom sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord gennemgås.

 

Eftermiddagen kunne bruges til et besøg i Hollands hovedstad på egen hånd, inden besætningen byder på en dejlig velkomstmiddag i skibets restaurant.

Dag 2: Amsterdam – afsejling mod Köln

 

Formiddagen kan bruges til en bytur i Hollands hovedstad, og det gøres bedst ved en smuk kanalrundfart, der afgår fra centrum af Amsterdam. Byen er gennemskåret af kanaler på kryds og tværs, og det giver den sin helt egen karakter og charme. Den bedste måde at opleve Amsterdam på er til vands. Derfor inviterer vi på en times kanalrundfart, hvor du kan nyde havnen, opleve de snævre kanaler og se de mange smukke gavlhuse.

 

Tilbage på skibet serveres lunchen kl. 12:30, mens vi nyder udsejlingen fra havnen i Amsterdam med kursen sat mod Köln. Foran venter der os en 24-timers sejlads, der kan nydes fra skibets soldæk. Vi forventer at ankomme til Köln umiddelbart efter lunch (Dag 3).

 

Om aftenen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.

amsterdam-2203076_1920.jpg
köln.jpg

Dag 3: Köln

 

Tysklands fjerde største by, Köln, danner rammen for vores første stop på vores fantastisk rejse ad Rhinen.

 

Nyd eftermiddagen på en de mere end 25 forskellige museer, som byen tilbyder, eller på en af de mange cafeer i den gamle bydel. Udflugten foregår til fods, og målet er i første omgang Altstadt - den gamle del af Kölns centrum. Herfra går vi videre til den berømte Kölner Dom. Domkirken er dedikeret Jomfru Maria og St. Peter. Det har taget mere end 600 år at færdiggøre dette imponerende bygningsværk. Man påbegyndte byggeriet i 1248, men det færdiggjordes først i 1880.

​

Vi afsejler fra Köln under middagen med kurs mod Mainz

Mainz.jpg

Dag 4 Köln – Mainz

 

Vi ankommer til Mainz omkring kl. 13:00, og efter en dejlig lunch er det tid til at udforske hovedstaden i delstaten Rheinland-Pfalz. Udflugten i Mainz foregår til fods. Vi spadser langs med Rhinen og ind til byens berømte rådhus, tegnet af den danske arkitekt, Arne Jacobsen.

 

Efter en rundtur I den gamle del af byen, er der tid på egen hånd til at udforske Mainz, hvis historie spænder lige fra romerne over den franske revolution og til i dag.

 

Der er også masser at se på i Mainz. Udover rådhuset er det jo næsten et ”must” at slå vejen forbi Gutenberg-museet eller den smukke St. Martins Katedral, som er byens Domkirke. Man kunne også vælge at bruge dagen på at shoppe - og Mainz er lige stedet.

 

Den gamle bydel af Mainz er rigtig hyggelig med mange små cafeer og restauranter tillige med mange fine butikker.


Vi forlader Mainz, mens vi nyder middagen ombord og sejler ad Rhinen og ind på floden Main mod delstaten Bayern og den hyggelige by, Miltenberg.

Dag 5: Miltenberg

 

Vi ankommer til Miltenberg ved middagstid, og efter lunch skal vi på udflugt i denne smukke middelalderby, hvis historie kan dateres tilbage til romertiden. Miltenberg er især kendt for sine mange smukke bindingsværkshuse, der er med til at give den særlige stemning, som man kan opleve overalt i Bayern. Så slå vejen forbi en af de mange små cafeer og oplev stemningen.

Dag 6: Würzburg

​

Würzburg er en by ved floden Main i Franken i den tyske delstat Bayern. Byen har godt 133.000 indbyggere og er den 5. største i fristaten Bayern. Würzburg er sæde for det romersk-katolske Würzburg bispedømme grundlagt år 742 og huser tillige Julius-Maximilians-Universität. Byen fejrede i 2004 sit 1300-års jubilæum.

Efter lunch skal vi besøge et af de absolut smukkeste slotte i Tyskland, nemlig Barokslottet Residenz Würzburg, der er omgivet af fantastiske slotshaver. Det er ikke uden grund, at slottet sammenlignes med Schönbrunn i Wien og Versailles i Paris.

​

Den imponerende Würzburger Residenz og dens slotshaver kom i 1981 på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Vi forlader Würzburg hen under aften med kurs mod Schweinfurth.

Würzburger_Residenz.jpg
Schweinfurt.jpg

Dag 7: Schweinfurth

 

På dag nr. 7 ankommer vi til oldtidsbyen Schweurt – i dag Schweinfurth. Byens oprindelse strækker sig helt tilbage til år 740 og gik dengang under navnet ”Suinfurde”.

 

Under 2. Verdenskrig blev byen bombet ikke mindre end 22 gange under en større operation kaldet ”point blank” af hele 2285 fly. Årsagen var at byen dengang producerede kuglelejer til diverse militære køretøjer og stod ud som en strategisk vigtig brik. Byen er siden da genopstået som fugl Fønix og danner i dag rammerne om en billedskøn lille by.

 

Vi skal selvfølgelig besøge Schweinfurths gamle bydel – Altstadt, der byder på et herligt torv foran   byens berømte rådhus, der er spækket med fortovscaféer.

Vi nyder middagen i skibets restaurant, mens vi forlader Schweinfurth med kurs mod Nürnberg.

Schweinfurt.jpg

Dag 7: Schweinfurth

 

På dag nr. 7 ankommer vi til oldtidsbyen Schweurt – i dag Schweinfurth. Byens oprindelse strækker sig helt tilbage til år 740 og gik dengang under navnet ”Suinfurde”.

 

Under 2. Verdenskrig blev byen bombet ikke mindre end 22 gange under en større operation kaldet ”point blank” af hele 2285 fly. Årsagen var at byen dengang producerede kuglelejer til diverse militære køretøjer og stod ud som en strategisk vigtig brik. Byen er siden da genopstået som fugl Fønix og danner i dag rammerne om en billedskøn lille by.

 

Vi skal selvfølgelig besøge Schweinfurths gamle bydel – Altstadt, der byder på et herligt torv foran   byens berømte rådhus, der er spækket med fortovscaféer.

Vi nyder middagen i skibets restaurant, mens vi forlader Schweinfurth med kurs mod Nürnberg.

Dag 8: Schweinfurth - Nürnberg

 

Vi nyder formiddags-sejladsen om bord fra skibets soldæk, mens vi sejler mod Nürnberg, hvortil vi ankommer omkring kl. 14:00.

 

Dagens udflugt foregår i bus. Bussen kører fra skibet og ind til den gamle del af byen, hvor der vil være en byrundtur til fods - efterfulgt af tid på egen hånd.

 

I dag beherskes bybilledet i Nürnberg af det enorme fæstningsanlæg, der blev påbegyndt allerede omkring 1140 under kejser Konrad III, og som blev løbende udbygget indtil ind i det 17. århundrede. Nürnbergs bymidte er omkranset af en bymur fra 1300-1400-t. med ca. 60 tårne, hvoraf størstedelen er bevaret trods ødelæggelser under 2. Verdenskrig. Nürnberg har som kulturelt tyngdepunkt i Franken flere teatre, et operahus, en mestersangerhal og en zoologisk have samt et over 600 år gammelt bibliotek, en del af Erlangen-Nürnberg-Universität.

Nürnberg har ikke kun historiske og arkitektoniske nydelser at byde på, de er nemlig verdensberømte for deres honningkager, som bare må prøves.

436_x_291_Nürnberg.png
Regensburg.jpg

Dag 9: Nürnberg - Regensburg

​

Tidligt på eftermiddagen ankommer M/S Leonora til Regensburg. Hvis man tror, at en middelalderlig by, der er præget af 2.000 års historie, er en smule søvnig, tager man gevaldigt fejl. Regensburg er alt andet end støvet. Verdensarven bliver her ikke kun levende i historiske bygninger og pladser, men også i det, der ligger indimellem. Regensburg er den by i Tyskland, der har flest værtshuse pr. indbygger, og er på den måde også en nydelse.

Dag 10 Regensburg – Passau

 

Passau, byen hvor de tre floder, Donau, Inn og Ilz flyder sammen, indbyder til storslåede oplevelser inden for kunst, arkitektur, mad og drikke, til at holde fest, købe ind, slentre rundt og slappe af. Maleriske stræder, smukke pladser og elegante gågader er garanti for nogle gode timer i en behagelig, kultiveret atmosfære.

Passau.jpg
slot.jpg

Dag 11 Passau – Wien

 

Ved middagstid bydes I velkomne til Østrigs hovedstad, Wien. Bag denne pulserende hovedstad ligger en stor fortid, og atmosfæren afslører, at Wien bare er vidunderlige helt ned til mindste brosten.


I centrum kaster den gotiske domkirke Stephansdom et stænk middelalder i sine skygger. Slottene og parkanlæggene fra Habsburgerzeit, Schloss Schönbrunn med Gloriette og Tiergarten, Belvedere, det gigantiske bygningskompleks Hofburg med kejserlejlighederne, Sisi Museum og Silberkammer, alle giver de byen et kejserligt præg i samspil med smukke bygningsværker fra Jugendstilzeit.

 

Byen er fyldt med kreativitet, som udmunder i smuk arkitektur og kunst hvor end man kigger hen og Wien er af den type byer der gang på gang vil overraske og bjergtage dig, bedst når man tror at man har oplevet det hele.

Dag 12 - Wien

​

Med disse dejlige oplevelser, er det på tide at sige farvel for denne gang til M/S Leonora og hendes besætning.

Leonora 10.png
bottom of page